Følg migogvejen på Facebook  

- I Vejen Kommune har vi et fantastisk rigt fritidsliv og foreningsliv, som vi kan være stolte af, og som vi skal værne om i fællesskab.

- Derfor er det er en stor glæde at være samlet med jer i aften - jer, der hver dag er med til at holde vores fritidsliv levende.

Sådan lød det bl.a. fra borgmester Christian Lund (V), da han fredag aften åbnede hædringsaftenen i Medius i Holsted.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Nogle af jer er her, fordi I har leveret helt særlige præstationer i 2025. I har måske stået øverst på podiet eller ydet en bemærkelsesværdig indsats for jeres forening. Andre af jer har gennem mange år været den stabile drivkraft i jeres forening, som har holdt fritidsaktiviteterne kørende i det daglige. Det, der binder jer sammen, er engagement og lysten til at dyrke en interesse i fællesskab med andre. Fællesskabet, der opstår ude i foreningerne, er vigtigt - her opstår relationer, sammenhold og et stærkt kammeratskab, lød det videre.

- Fællesskaber betyder mere, end vi måske lige går og tænker over. For den enkelte giver det livsglæde, trivsel og en følelse af at høre til. For vores lokalsamfund er foreningerne og fællesskaberne helt afgørende. De er med til at skabe attraktive omrâder at bo i og styrker udviklingen i hele kommunen.

- Derfor er det også en særlig fornøjelse at kunne hylde jer i dag. Uden jer ville vi ikke have det mangfoldige og aktive fritidsliv, som vi er så stolte af her i Vejen Kommune. Det er også glædeligt at se, at der i år er  kommet rigtig mange indstillinger. Det vidner om, at I er gode til at få øje på hinanden og anerkende den indsats, der bliver lagt i foreningerne. Det er vigtigt, at vi husker at fejre resultaterne og dele de gode historier, fastslog Christian Lund og noterede, at når man bliver set og værdsat, giver det ofte ny energi til at gøre en ekstra indsats.

Anerkendelse betyder noget. Det motiverer og skaber engagement.

- I aften retter vi opmærksomheden mod jer og siger: Vi ser jer. Vi ser jeres arbejde, jeres engagement, jeres flotte resultater og jeres store bidrag til fællesskabet. Det er godt gået, og på vegne af hele byrådet siger jeg tusind tak for det og takker for den store, frivillige indsats, der udføres.

(Foto: migogvejen©)

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies