Følg migogvejen på Facebook  

- Med den nye administrationsbygning samles medarbejderne nu under et tag.

- Det styrker samarbejdet og gør hverdagen mere effektiv. Her er plads, bedre arbejdsmiljø og moderne rammer, der understøtter trivsel og gør det lettere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejde.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Sådan lød det bl.a. fra borgmester Christian Lund (V) ved den officielle åbning af Varmegas - der tidligere hed Vejen Varmeværks - nye administrationsbygning i Vejen.

Og det med pladsen var meget rammende.

- Der er 15 ansatte, og nu er der plads til alle. Tidligere sad to af dem i kantinen, fortæller formanden, Suzette Nielsen, til migogvejen.

Nu er de nye lokaler taget i brug, og så er der plads til alle.

Samlet er der opført omkring 1100 kvadratmeter. Der er 708 kvadratmeter administration og 363 kvadratmeter lager/værksted.

- Det er et byggeri til 20 millioner kroner, hvor vi har holdt budgettet, noterer Suzette Nielsen, der sammen med Christian Lund klippede den røde snor.

Blandt gæsterne var Martin Svane - direktør hos UdviklingVejen.

- Det er dejligt at se, at det har været lokale håndværkere, der har stået for byggeriet. Det fortæller noget om det stærke erhvervsliv, vi har, siger Martin Svane til migogvejen.

Om byggeriet lød det fra borgmesteren:

- Bygningen viser, at æstetik og økonomisk ansvarlighed sagtens kan gå hånd i hånd. Den er opført budgetvenligt med respekt for borgernes penge.

Varmega har i øjeblikket 5500 brugere.

(Fotos: migogvejen©)

varmega 26 03varmega 26 04

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies