Følg migogvejen på Facebook  

Varmeværket i Vejen har i disse timer et stort vandspild, men hvor.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi mister i øjeblikket masser af vand, så der er ingen tvivl om, at der er hul et sted, fastslår driftschef på Vejen Varmeværk, Flemming Mortensen, overfor migogvejen.

I formiddag har folk fra værket været rundt og søge efter fejlen, men forgæves.

- Vi opfordrer derfor til, at folk tjekker deres anlæg, så vi kan få stoppet for udløbet, lyder det videre.

Han er overbevist om, at lækagen er opstået inde i en bygning nu efter den kraftige frost. Rørene har været  frosset til, men nu er det blevet varmere, og så opstår hullet.

- Udslippet af vand kan være kommet i huse, der er under renovering eller af anden grund står tomme, i lagerhaller eller måske i butikker, der i øjeblikket er lukket, vurderer Flemming Mortensen.

Problemerne startede i nat, og han skønner, at der vil være tale om omkring 50 kubikmeter vand i døgnet, og det vil forårsage store skader i en bygning.

Han opfordrer derfor til, at folk tjekker alle steder, så lækket kan stoppes både for at undgå yderligere skade og for at spare på det varme vand. Ser du et hus med duggede ruder, kan det skyldes damp fra et lækket rør.

Varmeværkets rør i jorden er isolerede og transporterer varmt vand, så derfor tvivler han på, at hullet er her og derfor umiddelbart kan ses udendørs. Hullet - og vandet - ligger formentlig i en bygning, og værket vil gerne have at vide, hvor det er.

(Genrefoto: LLN Press©) 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies