Der er langt mellem rutebilerne ude på landet, og det får Holsted Lokalråd til at tage et nyt initiativ - kør-med-bænke.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(tryk på annoncen, hvis du er træt af myrer)

 

 

 

- Efter inspiration fra bl.a. Sønderborg Kommune og landsbyen Veddum ved Øster Hurup og også fra grænselandet mod syd omkring Flensborg arbejder Holsted Lokalråd med ideen om at etablere »kør-med-bænke« i Holsted.

Det fortæller medlem af lokalrådets bestyrelse, Frede Uhrskov, som i første omgang hørte om projektet i Sønderborg Kommune.

Ordningen fungerer på den måde, at et par bænke i byen udpeges til »kør-med-bænke«.

Her kan man bag bænken opsætte en stang med nogle forskellige destinationsskilte på, f.eks. Hovborg, Føvling el. Glejbjerg.

- Så kan den enkelte med et transportbehov dreje skilte frem på den by, man ønsker at komme til, og sætte sig på bænken og satse på, at der kommer en bil forbi, som skal dertil, og som vil have én med, lyder det i en pressemeddelelse.

Ideen er at fremme samkørslen og dermed hjælpe miljøet. Samtidig er det tænkt som et supplement til den kollektive trafik.

- I Tyskland, hvor ideen oprindelig stammer fra, er der i landsbyerne omkring Flensborg opstillet 34 bænke i en lang række forskellige landsbyer, fortælles der videre i pressemeddelelsen.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

skilte foldingbro