Følg migogvejen på Facebook  

Det er ikke kun hurtige biler og motorcykler, der risikerer at ryge i politiets fartkontrol.

I sidste uge blev et løbehjul målt med en fart på 78 km/timen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Forleden havde en af vores medarbejdere i ATK (Automatisk Trafik Kontrol) placeret kamera, bil og sig selv i Søndergade i Vejen for at tjekke farten på strækningen, da en borger havde bedt os om at komme forbi.

- Man må højst køre 50 km/t på stedet, men det overholdt føreren af et løbehjul bestemt ikke. Han kørte alt for stærkt og blev blitzet med en fart på hele 74 km/t, skriver politiet i et opslag på Facebook.

Lige efter løbehjulet kom en patrulje fra Vejen med udrykning for at få standset føreren af løbehjulet, men måtte kort efter opgive.

- Vores ATK-medarbejder kaldte patruljen og oplyste at han havde et godt billede af føreren af løbehjulet. Patruljen kom tilbage og fik fotoet af fartsynderen, som patruljen kunne genkende. Så nu venter der føreren en bøde for at køre for stærkt, ligesom vi undersøger, om løbehjulet lovligt kan køre på offentlig vej, lyder det videre.

Mens patruljen var ved ATK-bilen, kom en bil forbi med hele 81 km/t.

- Patruljen valgte et sætte efter bilen, som på dem virkede mistænkelig, men fik dog ikke standset den. Vores ATK-mand var heldigvis igen klar med et billede, så patruljen fik også et foto med af bilens fører. Ved den efterfølgende efterforskning blev han identificeret ud fra billedet og er nu sigtet for brugstyveri og får formentlig også et klip i sit kørekort på grund af hastighedsovertrædelsen, skriver politiet.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies