Følg migogvejen på Facebook  

Der er store smil hos både børn og voksne i Lindknud i øjeblikket.

Projekter for millioner af kroner skyder op i området ved hallen og frugtplantagen.

 

(læs videre under annoncen)



(tryk på annoncen og se mere)
 

 

Det gælder ikke mindst mødestedet »frugthytten«, som snart kan tages i brug.

Den glade giver er Realdania, der har givet hytten, der bl.a. bygges af genbrugsmaterialer, til Lindknud.

I anledning af sit 25 års jubilæum har Realdania givet et samlingspunkt til 50 områder i projekt »Vores Sted«.

- Vi kan kun være taknemmelige. Det er et rigtig godt projekt, som vi nu skal have indrettet og siden lavet nogle regler for brug, men der er ingen tvivl om, at det bliver et plus og et godt samlingssted for området, siger lokalrådsformand Niels Erik Storm til migogvejen.

- Det er anden gang, at Realdania har inviteret landets fællesskaber og foreninger til at byde ind med gode ideer, der kan skabe nye, lokale samlingspunkter. Og efter en grundig udvælgelsesproces blandt hele 578 ansøgninger har 50 fællesskaber over hele landet fået besked om, at de har fået bevilget et mødested, lyder det fra Realdania.

En ny, stor legeplads er taget i brug.

- Edel & Sigurd Frølund Thomsens Fond har bevilget 1,2 milioner kroner til legepladsen, fortæller Niels Erik Storm.

Bålhytten fra 2010 var rådnet op, og der er netop holdt rejsegilde på den nye hytte til en kvart million kroner takket være bl.a. støtte fra LAG-midler.

Det hele vises frem og fejres ved et arrangement i Lindknud 3. oktober.

(Fotos: migogvejen©)
 

lindknud 26 01lindknud 26 02lindknud 26 03lindknud 26 04lindknud 26 05

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft