Følg migogvejen på Facebook  

Lørdag markerede »Det Herlige Enfoldige Danske Lurendrejerlaug ude Brørup By« sit 50 års jubilæum.

Der fandt sted i foreningshuset ved Brøruphallerne.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Borgmester Christian Lund (V) var på besøg og talte efterfulgt af en historisk beretning af Svend Gustavsen, søn af Preben Gustavsen, som var stifter og første oldermand.

Dertil kom en række anekdoter.

- Gennem årene har omkring 90 blæsere været en del af orkestret. Hver af dem har været med til at holde traditionen levenden. Det er dejligt, at der nu igen er kommet nye blæsere til. Det lover godt for fremtiden, noterede Christian Lund og takkede dem, der har holdt traditionen levende.

- I 1976 lød de første toner fra lurorkestret ved UNICEF-marchen i Brørup Skoles skolegård. Siden da har lurene lydt gennem et halvt århundrede. Det er i sig selv imponerende. For meget kan ændre sig på 50 år. Mennesker kommer og går, traditioner udvikler sig, og samfundet omkring os forandrer sig. Men lurene har fortsat lydt.

- For når man ser en lur, ser man ikke bare et musikinstrument. Man ser et stykke kulturarv og et symbol på vores fælles historie. Kulturarv bliver først levende, når nogen holder den i hævd, Det gør I. Gennem 50 år har I holdt traditionen levende og givet den videre til nye generationer, noterede borgmesteren.

 - Jeg kan forstå, at det hele egentlig begyndte med en skør ide. En ide, som opstod i forbindelse med de store lurmarcher, der i mange år trak tusindvis af deltagere til Brørup. Da marchernes logo var de berømte Maltbæklurer, opstod tanken om også at bygge lurer og lade dem klinge igen. En broget flok af lokale kræfter gik derfor sammen i 1976, og resultatet blev det lurorkester, vi fejrer i dag, konstaterede Christian Lund og noterede, at de rundt i landet - og i udlandet - gennem årene har været gode ambassadører for Brørup, for egnen og for den særlige historie, som lurene fortæller.

(Fotos: Julius Nissen©)
 

lurendrejerlauget jn 26 03lurendrejerlauget jn 26 02lurendrejerlauget jn 26 04

 

nyhedsbrev luft