Følg migogvejen på Facebook  

Årets mangfoldighedspris i Vejen Kommune er i formiddag overrakt til Ældrecenter Blomsterengen i Holsted.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Parykspecialisten

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En gruppe mennesker bestående af repræsentanter fra Jobcentret og kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration besøgte centret for at overrække prisen.

- Ældrecenter Blomsterengen har et mangeårigt samarbejde med Jobcenter Vejen. På Blomsterengen er der stor rummelighed til at tage borgere med forskellige hensyn. Arbejdspladsen giver ikke sådan op, hvis en praktikant har svært ved at honorere aftaler og fremmøde. Her indgår Blomsterengen i en fælles indsats om at få tingene til at lykkes, lød det ved nomineringen af centret.

Blomsterengen blev valgt blandt tre nominerede, og mangfoldighedsprisen består af et diplom til at hænge op og 10.000 kroner til brug for en aktivitet for medarbejderne.

- I har gennem mange år haft et konstruktivt smarbejde med Jobcentret. I har udvist en stor åbenhed og rummelighed for at tage imod mennesker med meget forskellig baggrund og med mange forskellige behov for hensyn, lød det bl.a. fra formanden for udvalget, Frank Schmidt-Hansen (C).

- Og I er ikke sådan nogen, der lige giver op. Hvis en praktikant har svært ved at honorere aftaler og fremmøde, så bidrager I til den fælles indsats om at få rettet op og få samarbejdet til at lykkes, fortsatte Frank Schmidt-Hansen.

- I tænker bredt i samarbejdet. Det betyder, at I bidrager med mange forskellige opgaver, pleje, rengøring og pedel, så det kan lykkes at lave det gode match mellem opgaver, praktikant og vejleder hos jer. I bidrager til at sætte den enkelte i førersædet, både når der er tale om praktikanter, og når der er tale om dem, der bliver ansat hos jer enten i fleksjob, i voksenlære eller andet, lød flere af roserne fra Frank Schmidt-Hansen, der sammen med resten af udvalget glæder sig over at kunne påskønne en arbejdsplads, der i samarbejde med Jobcentret har gjort en helt særlig indsats for mennesker, der har haft brug for hjælp på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Blomsterengen har 50 medarbejdere, og meldingen var klar:

- Vi er meget stolte af prisen, lød det fra centerleder  Inge Marie Kruse, der gerne hjælper med at finde et meningsfyldt arbejde til alle.

Hun og områdeleder Bettina Rimdal sendte straks roserne videre til centrets medarbejdere.

(Fotos: migogvejen©)

 

På billedet øverst er centerleder på Blomsterengen, Inge Marie Kruse, omgivet af fire af medlemmerne i kommunens udvalg for arbejdsmarked og integration, Frank Schmidt-Hansen (C), Henning Aaskov (V), Niels Therkildsen (A) og Morten Thorøe (V).

 

 blomsternengen mangfoldighedspris 21 02

Centerleder Inge Marie Kruse er stolt over modtagelsen af mangfoldighedsprisen. Hun er her fotograferet ved overrækkelsen sammen med Frank Schmidt-Hansen (C) og Niels Therkildsen (A), formand og næstformand i udvalget for arbejdsmarked og integration. (Foto: migogvejen©)

 

blomsternengen mangfoldighedspris 21 03

 Bettina Rimdal - områdeleder - glædede sig sammen med medarbejdere på ældrecentret over mangfoldighedsprisen. (Foto: migogvejen©)

 

 

 

 

 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies