Følg migogvejen på Facebook  

Nedtællingen til årets »Stafet for livet« i Vejen er godt i gang.

Arrangementet løber af stablen på lørdag, og der er positive meldinger.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- I forhold til sidste år på det her tidspunkt er der flere deltagere meldt til, der kommer flere fightere, og der er solgt flere lys, fortæller Janne Kruse til migogvejen.

Der er ganske vist færre hold meldt til. I fjor var der 30, og lige nu er der 23 hold, men flere kan selvfølgelig komme til.

Samlet er det dog deltagertallet og ikke antal hold, der tæller. I skrivende stund er der 759 deltagere.

Som i fjor er det et arrangement, der løber over 12 en halv time og ikke et helt døgn, som det var tidligere.

Kræften rammer hele døgnet, men deltagerne på holdene foretrækker den her model.

- Vi spørger hvert år, og her er det den her model, de ønsker, noterer Janne Kruse, der håber at se rigtig mange mennesker på atletikstadion ved Vejen Idrætscenter hele lørdagen, hvor der er masser af underholdning dagen igennem.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft