Trafikken på to af områdets trafikerede veje bliver i den kommende tid generet af vejarbejde - og i perioder spærret.
Vejarbejder, der starter i morgen mandag og også påvirker rutebiltrafikken.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det gælder Ribe-Vejle Landevej gennem Vester Torsted, hvor strækningen i perioder vil være spærret og derfor være omkørsel.
- Bor du på strækningen, lukkes du ikke inde, men begræns gerne din kørsel til et minimum. Respekter skiltningen og undlad at parkere på kørebanen, da det vil stoppe arbejdet unødigt, og din bil bliver ikke beskidt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Vejarbejdet er koordineret med Sydtrafik, der har lagt trafikinfo om ændrede køreplaner på deres hjemmeside, idet det vil give en længere omkørsel for dem: https://sydtrafik.dk/koereplaner-og-trafikinfo/trafikinfo/trafikinfo-i-vejen-kommune
Selve strækningen er Ribe-Vejle Landevej gennem Vester Torsted by til kommunegrænsen til Vejle kommune.
NCC forventer at fræse den gamle asfalt af mandag 31. august. Dernæst går der et par uger, før de lægger nyt asfalt samt en ny rød, hævet flade på hele strækningen. Det sker forventeligt 18. til 29. september i tidsrummet kl. 6-20 - i weekenden arbejdes ikke, og i tilfælde af regn rykkes datoerne.
- Selve affræsningen kan støve, så luk gerne døre og vinduer og tag vasketøjet ind. Det er også en god idé at parkere væk fra fortovet.
Midt september lægges der nyt asfalt på hele strækningen og en ny rød hævet flade.

I Brørup er der to ugers vejarbejde på Søndergade og Ribevej.
- Strækningen spærres i perioder, og der vil være skiltet med omkørsel. Beboere på strækningen lukkes ikke inde, men begræns gerne jeres kørsel til et minimum. Beboere på Vesterled får udkørsel via Skovbrynet i perioden, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
I morgen mandag fræses den eksisterende asfalt af i tidsrummet kl. 6–20.
I resten af ugen repareres helleanlæg og huller, mens der fra 7. til 11. september lægges asfalt og laves nye opkørsler.
- Selve affræsningen kan støve, så luk gerne døre og vinduer og tag vasketøjet ind. Det er også en god idé at parkere væk fra fortovet, lyder opfordringen fra Vejen Kommune.
Samtidig lyder det:
- Undgå at køre eller gå i den sorte klæbemasse. Det kan have en afsmittende virkning på fliser og fodtøj. Respekter skiltningen og undlad at parkere på kørebanen, da det vil stoppe arbejdet unødigt, og din bil bliver ikke beskidt.
(Fotos: PR-fotos)
