Følg migogvejen på Facebook  

Kraftig, sort røg fra rådhusbyggeriet i Vejen kunne torsdag eftermiddag ses mange kilometer væk.

Under arbejdet i bunden af kælderen udbrød der brand i isoleringen, og den brændende flamingo gav masser af sort røg.

De første meldinger er, at branden er opstået i forbindelse med brug af vinkelsliber.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad branden vil betyde for tidsplanen for byggeriet.

I bunden venter der både oprydning og nyt arbejde, og kommende undersøgelser vil vise, om nogle af betonelementerne har taget skade og skal skiftes, og det er ting, der ikke bare er lagervare, men skal produceres på ny.

Ud over brandfolk fra Falck i Vejen var der assistance fra en tankvogn fra Skodborg frivillige Brandværn, og politiet hjalp med at dirigere trafikken, der blev generet af slukningskøretøjerne.

(Fotos: LLN Press©)

 

brandråd02

Brandfolkene lægger et lag skum på gulvet, hvor op mod to tredjedel brændte. (Foto: LLN Press)

 

brandråd03

Branden set fra Nørregade. (Foto: Jesper Clausen)

 

brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14brandråd14

 

 

 

 

 

 

 

nyhedsbrev luft