To indbrudstyve var i nat på spil i Østre Alle i Holsted.
Lidt før klokken to begik de indbrud i en villa, hvor beboerne lå i deres sødeste søvn.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Familiens hund reagerede på puslen ved et vindue og begyndte at gø og vækkede beboerne.
- Vinduet var brudt op med et koben, og beboeren ser to gerningsmænd stå udenfor.
- De rækker ind og stjæler en PH-lampe og stikker af gennem havelågen og hen over banelegemet med en PH-lampe til en værdi på 5000 kroner, fortæller politiet.
Lampen er i børstet messing med ravfarvet glas.
Den 55-årige mandlige beboer har ikke kunnet give et større signalement af gerningsmændene.
(Genrefoto: migogvejen©)
