En ophidset, yngre mand kunne ikke styre sig overfor politiet i formiddags.
- Vi bliver kaldt over på banegården i Vejen, fordi en mand skaber utryghed i et tog, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Da han bliver vist ud af toget, går det galt.
- Han spytter en betjent i hovedet og sigtes for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, lyder det videre.
Den paragraf handler om vold mod tjenestemand i funktion.
Samtidig er der en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for hans opførsel i toget, men det er en biting sammenlignet med den anden sigtelse.
Der var tale om en 32-årig mand fra Midtjylland.
(Genrefoto: migogvejen©)
