Politiet efterlyser en bil efter et færdselsuheld i Vejen mandag eftermiddag.
- Det handler om en sølvfarvet Ford, der har skader på fronten, fortæller politiet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Uheldet skete lidt før klokken 17, hvor flugtbilisten kører ind i siden på en bil ført af en 62-årig mand.
- Flugtbilisten holder på Vorupvænget, mens den 62-årige holder for rødt lys. Bilisten kører ud fra Vorupvænget og ind i siden på den 62-åriges bil. Efter påkørslen bakker han og kører udenom bilen og flygter ad Fuglesangsalle i nordlig retning, lyder det videre.
Der skete ingen personskade, men den 62-åriges bil fik flere dybe ridser.
Politiet kan kontaktes med oplysninger på 114.
(Genrefoto: migogvejen©)
