Følg migogvejen på Facebook  

Påvirket bilist på en mark, ballade på et pizzaria og melding om en spøgelsesbilist.

Det er lokale ting fra området på politiets døgnrapport.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

PÅVIRKET: En påvirket bilist endte lørdag aften inde på en mark.

- Vi får klokken 19.42 melding om et solouheld på Dovervej ved Industrivej ved Rødding, fortæller politiets vagtchef.

Bilisten kører ad Dovervej i nordlig retning og ender ifølge politiet ved et t-kryds inde på en mark.

- Bilisten er en 20-årig mand fra Hovborg, der er påvirket af både spiritus og stoffer, vagtchefen.

 

* * *

 

BORTVIST: En 34-årig mand fra Holsted-området blev sent lørdag aften bortvist fra et pizzaria i Vejen.

- Manden var agressiv, og der var hentet hjælp fra nogle dørmænd, der holdt ham tilbage. Vi kom frem og fik ham bortvist, og der er ikke sket sigtelser i sagen, fortæller vagtchefen.

 

* * *

 

SPØGELSESBILIST: Natten til søndag klokken 00.56 blev politiet her i området advaret af Sydøstjyllands Politi om en spøgelsesbilist.

- En spøgelsesbilist kørte mod vest i det østgående spor mellem afkørsel 64 og 65 og dermed på vej her ind i området.

Bilisten blev dog ikke truffet nogle af stederne og har så tilsyneladende selv fundet af motorvejen, noterer vagtchefen.

 

nyhedsbrev luft