Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har i øjeblikket tre indbrudstyve til afhøring.

Mænd på 16, 32 og 33 år, der alle sigtes for et indbrud på Frihedsvej ved Københoved i formiddag.

 

(læs videre under annoncen)

 (tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi får klokken 10.17 en anmeldelse om et indbrud begået på en ejendom kort forinden.

- Her overrasker en beboer de tre mænd, der stikker af og taber nogle af tyvekosterne i indkørslen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Beboeren kan give politiet en beskrivelse af bl.a. bilen, og det giver gevinst.

- Et par timer senere finder vi den røde bil, der holder ved Jels, lyder det videre.

Betjentene får kontakt til tre mænd, der alle bliver anholdt, og det er ikke kun for indbruddet.

- Bilen er forsynet med nummerplader, der er stjålet fra en anden bil, fortæller politiet, der forventer at løslade de tre mænd efter endt afhøring.

Den 16-årige mand er ifølge politiet fra lokalområdet, mens den 32-årige er fra Sønderborg og den 33-årige fra Nordjylland.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft