Det var en 42-årig mand, der søndag blev fundet dræbt ved Frihedsbroen ved Københoved.
Det skriver politiet i aften i en pressemeddelelse.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Syd- og Sønderjyllands Politi har nu identificeret den mand, der søndag morgen blev fundet død i et grønt område på Frihedsvej i Københoved. Der er tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i kommunen. De pårørende til den afdøde er underrettet, skriver politiet.
Politiet har siden søndag morgen været massivt til stede der, hvor manden blev fundet, i det nærliggende område samt på øvrige relevante lokationer i forbindelse med efterforskning af drabet.
Dykkere og hunde har i dag søgt et større område både i åen og på land.
- Den omfattende efterforskning er fortsat i gang. Politiet har i den forbindelse været til stede på en adresse i Lindknud i dag og vil fortsat være det, lyder det videre.
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker stadig, at borgerne henvender sig, hvis de har set noget i skovområdet på Frihedsvej, hvor den afdøde mand blev fundet, eller hvis borgerne har videooptagelser.
Det kan være video enten optaget fra boligen eller fra et kamera i bilen. Politiet er interesseret i video fra det geografiske område, der strækker sig over Vejen, Askov, Malt, Brørup, Foldingbro, Skodborg, Københoved og områderne imellem byerne. Det tidsrum, politiet er interesseret i, er fra lørdag 22. marts kl. 08.00 til søndag 23. marts kl. 07.55, hvor manden blev fundet.
Oplysninger af interesse for politiet, heriblandt videooptagelser, kan gives til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen har skrevet flere artikler om drabssagen:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11723-politiet-spaerrer-af
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11724-mand-fundet-dod
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11726-dodfunden-med-tatovering
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11727-politiet-i-aktion-2
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11728-dykkere-leder-efter-spor-i-drabssag
