Følg migogvejen på Facebook  

Syd- og Sønderjyllands Politi er i morgen, torsdag, vært ved en større øvelse i Vejen, så hvis du ser betjente med hjelm, gasmaske i bæltet og andet sikkerhedsudstyr, og ser du sikrede biler, vil det formentlig være materiel og betjente, som deltager i øvelsen. 

Øvelsen handler om Mobilt IndsatsKoncept, som i dagligdagen kaldes MIK.  MIK-betjentene bliver typisk indsat, hvis der er voldsomme optøjer og tumult.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det kan være ved fodboldkampe eller demonstrationer. MIK-betjente fra flere politikredse deltager i øvelsen, hvor politiets udgangspunkt er Vejen Idrætscenter. Her vil derfor ses ekstra meget politi.

- Vi planlægger vores øvelser så virkelighedstro som muligt. Det gør vi, fordi det giver den største læring, når øvelserne foregår i virkelige omgivelser. Det giver også overraskelser, ligesom det er tilfældet, når vi står i en skarp situation, siger politikommissær Mads Dammark, som har været med til at planlægge øvelsen.

Mads Dammark var med fra begyndelsen, da MIK-konceptet blev indført i dansk politi, og han har derfor stor erfaring i både udførelsen og planlægningen af MIK-opgaver. 

I forbindelse med øvelsen kan der i perioder forekomme forsinkelser i den lokale trafik i Vejen, da øvelsen foregår på flere forskellige lokationer i byen. Vi opfordrer derfor til, at du sætter lidt ekstra minutter af til at komme frem og tilbage i Vejen i løbet af dagen torsdag.

- Vi kommer til at fylde i byen. Vi vil på forhånd sige tak for forståelsen, og vi håber, at borgerne vil have tålmodighed og benytte sig af muligheden for at se politiet i arbejde, når de møder os rundt i byen,” siger Mads Dammark. 

Øvelsen foregår i dagtimerne, og på de steder, det er muligt, gør Syd- og Sønderjyllands Politi via skilte opmærksom på, at der er tale om en øvelse, ligesom politiet orienterer på X, når øvelsen torsdag går i gang, og orienterer på ny, når øvelsen er afsluttet.

(Genrefoto: migogvejen)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies