Den ene af to stjålne crossere kom mandag aften i politiets varetægt.
Den anden forsvandt med to personer på.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Klokken 18.47 opdager en patrulje to crossere på Vestermarksvej ved Rødding med to personer.
- Da de to mænd opdager patruljevognen, stikker de af på den ene crosser, en orange crosser fortæller politiet.
På stedet efterlades en grøn crosser, som politiet undersøger nærmere.
- Den viser sig at være stjålet på en adresse i Sdr. Omme 22. juni, lyder det videre.
Samme sted blev der stjålet en orange crosser, og det er formentlig den, de to mænd er stukket af på.
Den orange og altså ikke fundne crosser har en værdi på omkring 75.000 kroner.
- Vi hører selvfølgelig gerne, hvis nogle ser en orange crosser med orange forskærm, noterer ordensmagten.
Ifølge Billund Online er de to crossere stjålet ved et indbrud i et værksted på Vilhelmsminde mellem Filskov og Sdr. Omme natten til søndag.
(Genrefoto: migogvejen©)
