TRAILER: Politiet har fået anmeldelse om tyveri af en hestetrailer.
- Den er stjålet på Jels Skovvej fredag mellem 8.30 og 17.00, fortæller politiets vagtchef.
Traileren har registreringsnummer AR 25 55.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
BRAG: Der er fredag aften hørt et brag omkring Knagmøllevej ved Skudstrup.
- Det kan være et skud måske fra skydepladsen, men det er ikke lokaliseret nærmere, fortælle politiets vagtchef.
* * *
CYKEL: Politiet fortæller, at der er kommet en anmeldelse om tyveri af en sort mountainbike af mærket Trek.
- Den er stjålet fra Banegårdspladsen i Vejen, men det er sket tilbage til 20. august fra 8.00 til 16.30, fortæller politiets vagtchef.
Værdien er angivet til 4600 kroner.
* * *
VINKELSLIBER: Tyveriet er sket tilbage til 19.-20. august, men ifølge politiets vagtchef er anmeldelsen først kommet nu.
Om det har noget med forsikringen at gøre er uvist.
I dagene 19. til 20. august er der brudt ind i en container på en byggeplads på Lausbøls Minde ved Askov.
En container er brudt op med en vinkelsliber, og der er stjålet en del værktøj, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(Genrefoto: migogvejen©)
