En 34-årig mand er i nat anholdt mistænkt for forsøg på manddrab.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse,
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag aften ved 23.30-tiden flere anmeldelser om, at der var blevet hørt skud i den sydlige del af Vejen, og patruljer blev straks sendt til stedet.
- Anmeldelserne lød på, at der skulle være afgivet skud ved Rønnebærhaven i Vejen, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet kunne konstatere, at en 44-årig mand var blevet ramt af skud, og han blev bragt på sygehuset.
- Den 44-årige er i øjeblikket uden for livsfare, lyder det videre.
Syd- og Sønderjyllands Politi indledte en efterforskning, der fortsat er i gang.
I forbindelse med efterforskningen anholdt politiet omkring klokken 02.30 en 34-årig mand i Ribe, der er mistænkt for at stå bag skudepisoden. Den 34-årige er sigtet for forsøg på manddrab.
Syd- og Sønderjyllands Politi har været til stede på begge adresser i nat og er i gang med yderligere undersøgelser i Vejen her til morgen.
(Fotos: migogvejen©)
