Følg migogvejen på Facebook  

En 80-årig mand blev tirsdag franarret et stort pengebeløb.

Det skete ved et såkaldt kontaktbedrageri.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Han bliver kontaktet af en mand, der udgiver sig for at være fra banken.

- Efterfølgende kommer der så en mand og henter den 80-åriges hævekort og kode, fortæller politiet.

Ifølge politiet har den 80-årige kontakt med bedragerne i tidsrummet fra ca. 14.30 til 15.15.

- Manden bor på Kastanievej i Vejen, og vi hører gerne fra vidner, der har set noget og eventuelt set den mand, der hentede hævekort og kode, lyder det videre.

Gerningsmanden beskrives som en mand på ca. 25-30 år, almindelig af bygning og 170-180 cm høj og mørkt hår. Han talte dansk og var iført blå skjorte og blå cowboybukser.

- Efter at have hentet kortet og koden hæves der penge i Nordeas døgnboks i Rådhuspassagen i Vejen lidt før klokken 16, forklarer politiet.

Ordensmagten fik anmeldelsen klokken 17.33, og det skal nu undersøges, om der er noget video, der kan bruges til at afsløre gerningsmanden, der hævede pengene.

Ordensmagten ønsker ikke at offentliggøre, hvor mange penge, der er hævet på kontoen.

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft