En trailer med svin endte i formiddag i grøften.
Igen skete det på Tirslundvej i Brørup.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Et lastvognstog var på vej til slagteriet med et læs slagtesvin.
Ud for Tirslundvej 36 kom traileren for langt ud i rabatten og lagde sig ned på siden med sin last.
Den bestod af godt godt 100 svin, og kun en enkelt af dem mistede livet i forbindelse med uheldet.
Andre grise løb på vejen.
Det bemærkede folk hos Staldmæglerne, og de kom til undsætning med hegn, så de kunne hjælpe med at få svinene indfanget og ind i en tilkaldt lastbil og bragt videre mod slagteriet.
I en periode var Tirslundvej spærret og ventes åbnet omkring klokken 13.
- Vi fik alarmen klokken 10.12, og vi fik rekvireret en dyrlæge og underrettet Fødevarestyrelsen. En gris måtte aflives og blev siden hentet af DAKA, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Der skete ingen personskade ved uheldet, hvor lastbilen blev ført af en 70-årig mand fra Brandeområdet.
Det er langt fra første gang, der vælter en grisebil på strækningen, og det får igen naboerne til at kræve sikring af vejen.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen fortalte i slutningen af november om en væltet grisebil på Tirslundvej:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/12904-grisebil-vaeltede


