Der har været ubudne gæster to steder på samme vej.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det handler om Adsersbølvej i Surhave ved Brørup, hvor der mellem mandag aften og tirsdag morgen har været henholdsvis indbrud og tyveri.
- Det ene sted er der brudt en dør op til et værksted, og her er der stjålet en cykel, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.
I nabolaget gik det ud over en havetraktor af mærket Husqvarna Rider.
- Havetraktoren holdt under et halvtag, men var låst fast med en kæde, men den er blevet klippet over og traktoren stjålet, forklarer ordensmagten.
(Genrefoto: migogvejen©)
