BILIST: Politiet stoppede godt midnat en bil på Søndergade i Brørup. Bag rattet sad en 37-årig mand fra lokalområdet, og han var påvirket af både spiritus og kokain, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve.
* * *
TYVERI: I går formiddag i tidsrummet 10-11 er der begået tyveri fra en landejendom på Guldagervej ved Holsted.
- Ejendommen er ubeboet og nedrivningsklar, og der var ikke låst, fortæller Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Udbyttet blev værktøj, en generator, en ATV og 600 liter diesel/fyringsolie.
(Genrefoto: LLN Press©)