Tre telefoner er stjålet fra et kontor.
- Gerningsmanden er kommet ind via en ulåst dør og har stjålet tre Samsung-arbejdstelefoner, fortæller Ole Rahbæk ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det skete på Blomsterengen i Holsted, og tidspunktet er angivet meget præcist.
- Det er sket i tidsrummet 18.10-18.11, lyder det videre.
Det nøjagtige tidspunkt kan angives, fordi der er overvågning på stedet, og netop overvågningen vil blive studeret nøje for måske at kunne finde gerningsmanden.
(Genrefoto: migogvejen©)