En 77-årig mand fra Vejen-området sigtes for spirituskørsel.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Klokken 09.50 får vi melding om et færdselsuheld på Esbjergvej i Vejen, fortæller Ole Aamand, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til migogvejen.
- Han holder og skal dreje til venstre og overser en modkørende motorcykel, lyder det videre.
Den 49-årige motorcyklist fra Esbjergområdet slap uden skader.
Den 77-årige blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, da der er mistanke om, at han kørte i spirituspåvirket tilstand. Han sigtes også for ikke at holde tilbage.
(Genrefoto: LLN Press©)
