Brandfolkene blev klokken 02.07 kaldt til brand på Jels Søndergade 56 i Jels.
- To stearinlys på et havebord var glemt eller i hvert fald ikke observeret, og de smeltede havebordet.
- Varmen var så kraftig, at et vindue blev sprængt, men branden bredte sig ikke, fortæller Michael Karlsen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til migogvejen.
Samlet blev skaderne begrænset, og politiet vurderer, at det var billigt sluppet.
Der kommer dog en følgeregning, idet en 31-årig kvinde blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
(Genrefoto: migogvejen©)
