Politiet fandt både narkotika og et ulovligt våben ved en ransagning fredag.
- Vi ransagede på en adresse i Holstedområdet, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
På adressen blev der ifølge politiet fundet 100 gram hash og 20 gram amfetamin, og derfor sigtes en 43-årig mand for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Ifølge politiet blev der også fundet et ulovligt luftgevær.
Tingene blev konfiskeret, og der venter manden et retsligt efterspil.
(Genrefoto: migogvejen©)
