Politiet sendte lørdag eftermiddag flere patruljer til Skolegade i Vejen.
- Vi får klokken 15.29 en melding om, at der er gang i et indbrud, og det tog vi selvfølgelig alvorligt.
- Meldingen er, at der står to personer med en hammer ved et vindue, og de skulle tale gebrokkent engelsk, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der var dog på ingen måde tale om indbrudstyve.
- De to personer er begge tilmeldt på adressen, og de var såmen bare ved at hænge julepynt op, lyder det fra ordensmagten.
Samtidig pointeres, at politiet faktisk er glade ved sådanne anmeldelser.
- Det er dejligt, at folk er årvågne, og heller en gang for meget end en for lidt, noterer vagtchefen.
(Genrefoto: migogvejen©)
