Følg migogvejen på Facebook  

Politiet søger vidner til hændelser, hvor en ukendt mand opsøger børn ved Rødding Skole.

Tidligere i denne uge opsøger en ukendt mand drenge ved Rødding Skole/SFO og tilbyder, at de kan tage med ham hjem og spille Playstation.

 

(læs videre under annoncen)

Dres eftf robotklipper

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af to mistænkelige forhold ved Rødding Skole/SFO, Rytterdam 9 i Rødding.

Tirsdag og onsdag mellem klokken 15.00 og 16.00 bliver to mindreårige drenge - en dreng i hvert tilfælde - mødt af en ukendt mand, der tilbyder drengene, at de kan tage med ham hjem og spille Playstation.

Ingen af børnene tager imod tilbuddet.

- Der er på nuværende tidspunkt intet, som viser, at manden har villet gøre børnene noget ondt, men omvendt skaber sådanne hændelser naturligvis bekymring. Vi opfordrer derfor også personen til selv at kontakte politiet for at få talt hændelsesforløbet igennem. Desuden søger vi vidner til hændelserne, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Personen og øvrige borgere kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Børnene har givet følgende signalement af manden:

• Voksen mand
• Havde hår på hovedet, men frisuren var ukendt
• Var iført sort jakke, sorte bukser og bar solbriller

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC - 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil desuden være til stede med den mobile politistation mandag 22. maj fra klokken 13:00-17.00 ved P-pladsen ved ABC Lavpris i Rødding.

 

nyhedsbrev luft