Et rækkehus på Favrskovvej i Lindknud er sidst på eftermiddagen udbrændt.
Årsagen er stearinlyset i en tør juledekoration.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Der er sket store skader i huset, der i en periode vil være ubeboelig, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Dekorationen var tændt i stuen, og husets ældre kvindelige beboer forsøgte at få den slukket, men forgæves.
- Der skete heldigvis ingen personskade, noterer vagtchefen, der samtidig advarer mod levende lys ikke mindst i gamle, tørre juledekorationer eller juletræer.
Store dele af huset er brændt, men det lykkedes brandfolk fra Brørup og Vejen at få ilden stoppet, så den ikke bredte sig til nabohusene.
(Fotos: migogvejen©)


