Politiet fik i nat anmeldelse om vejvrede i Brørup.
- Vejvrede viser sig oftest i form af fagter (fx at give »fingeren«) eller tilråb. Nogle gange kommer det også til trusler, spark eller slag på en bil, lyder beskrivelsen om vejvrede fra Sikker Trafik.
Og det er netop, hvad politiets vagtchef kan fortælle om.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi får klokken 02.46 en anmeldelse fra en 26-årig mand i Brørup.
- Han kørte i nordlig retning og overhalede en bil i Nørregade i Brørup, og denne bilist blev meget utilfreds, og den 26-årige kørte ind og parkerede foran den anden, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Det får føreren af bilen, der bliver overhalet, til at stige ud og smadre bagruden på den 26-åriges bil med en hammer.
- Vi får klokken 03.32 fat i gerningsmanden i Østergade i Brørup, og han sigtes for hærværket, fortæller politiet.
Det viser sig, at manden er påvirket af stoffer.
- Han er også i besiddelse af stoffer, og de forhold sigtes han også for, forklarer vagtchefen.
(Genrefoto: migogvejen©)
