En ung mand sidder bag tremmer i en sag om narkohandel.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- En 27-årig mand fra Rødding-området blev onsdag idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 27-årige blev dømt for i efteråret 2023 i forening med flere andre medgerningsmænd at have været i besiddelse af ca. 108 gram kokain, ca. 50 gram MDMA samt ca. 600 gram hash og ca. 420 gram skunk med henblik på videresalg.
Han var ligeledes i besiddelse af et større pengebeløb, der stammede fra salg af narkotika.
Den dømte har været varetægtsfængslet under efterforskningen siden 29. september 2023.
(Genrefoto: migogvejen©)
