Tirsdag formiddag skete et sammenstød mellem en cykel og en lastbil.
- Vi får klokken 10.21 melding om et færdselsuheld på Industrivej Vest i Vejen.
- En cyklist kører på el-cykel ad cykelstien og drejer pludselig ud på kørebanen, fortæller politiet.
Her rammer han ifølge politiet ind i lastbilen med den ene skulder.
- Han vælter og bringes til tjek på sygehuset, men vi har fået at vide, at han er sluppet uden alvorlige skader, lyder det videre.
Cyklen blev ført af en 75-årig mand, mens det var en 37-årig mand, der sad bag rattet i lastbilen.
(Genrefoto: migogvejen©)