Følg migogvejen på Facebook  

Det er de jyske kommuner, der topper, når det gælder lokal erhvervsvenlighed.

I DIs netop offentliggjorte resultat er det 10 jyske kommuner på de 10 øverste pladser.

I år er Ikast-Brande vendt tilbage til førstepladsen, som kommunen tidligere har siddet på, og sendt Vejen Kommune ned på andenpladsen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Ikast-Brande generobrer førstepladsen som landets mest erhvervsvenlige kommune foran Vejen og Rebild. Mens der er stor kontinuitet i toppen, opnår både Rebild og Struer deres bedste placering nogensinde. Virksomhederne peger på arbejdskraft og infrastruktur som de vigtigste indsatsområder for de nyvalgte kommunalpolitikere, lyder det fra DI.

Ikast-Brande Kommune er tilbage som nummer ét på DI’s rangliste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Sidste år blev kommunen nummer tre i et af de tætteste opløb i undersøgelsens historie, men i år generobrer Ikast-Brande førstepladsen foran Vejen og Rebild.

I hvert eneste af de 17 år, DI har målt den lokale erhvervsvenlighed, har Ikast-Brande været blandt de tre bedst placerede kommuner. Med årets resultat indtager kommunen førstepladsen for 14. gang.

Ikast-Brandes førsteplads skyldes ikke en sejr i en enkelt kategori, men gode placeringer på tværs af undersøgelsen. En placering som nummer 21 i Infra-struktur og energi er således kommunens laveste kategoriplacering.

- Efter sidste års førsteplads indtager Vejen Kommune i år andenpladsen. Vejen har dermed været blandt landets tre mest erhvervsvenlige kommuner i fem år i træk. Vejen klarer sig blandt andet godt på byggesagsområdet. Kommunen har landets sjettekorteste gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid, mens virksomhedernes vurdering af den kommunale byggesagsbehandling giver en andenplads, lyder det videre.

Der er betydelig kontinuitet i toppen af ranglisten. Syv af årets ti bedst placerede kommuner var også blandt de 10 mest erhvervsvenlige kommuner i sidste års måling. Det gælder Ikast-Brande, Vejen, Billund, Hedensted, Esbjerg, Lemvig og Ringkøbing-Skjern.

De tre nye kommuner i top 10 er Rebild, Struer og Skive. Rebild rykker fra nummer 14 til nummer tre, mens Struer går fra nummer 18 til nummer fem. Begge kommuner opnår dermed deres bedste placering i undersøgelsens historie. Skive går tre pladser frem og indtager niendepladsen.

 

top 10

Årets top-10 består alene af jyske klubber. (Illustration: DI)

 

nyhedsbrev luft