Følg migogvejen på Facebook  

Det er ikke mere end halvandet år siden, at Thomas Christensen gik egne veje i gardinbranchen.

Nu er der behov for udvidelse hos GT Gardiner & Markiser i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Jeg har fået Allan Klemmensen med ind i firmaet som medejer, fortæller Thomas Christensen til migogvejen.

Der er travlt, og valget af kollega er ikke tilfældigt.

- Vi har kendt hinanden i mange år og har tidligere været kolleger, så derfor var det nærliggende at spørge ham, konstaterer Thomas Christensen.

Allan Klemmensen bor i Vejen, men kommer fra et job hos et firma i Varde, men nu er han trådt til i Vejen.

Her holder de foreløbig til i privaten hos Thomas Christensen, men de er klar til at lave et showroom, hvis de rigtige faciliteter dukker op.

- Vi kommer dog gerne ud hos private og virksomheder og præsenterer det, vi har i vores biler, lyder det fra de to.

Via netværk har de skaffet kunder i et stort område, men det er primært i Vejen og Esbjerg kommuner, at vi møder GT Gardiner & Markiser.

Ud over direkte aftaler arbejder de også freelance og hjælpe andre.

Som firmanavnet antyder, er de klar med både gardiner indendørs og markiser udendørs, og begge har mange års erfaring i branchen.

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies