Følg migogvejen på Facebook  

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Dagrofas køb af aktiemajoriteten i ABC Lavpris, der har butikker i bl.a. Rødding og Holsted.

Handlen vil blive gennemført 1. december 2026.

ABC Lavpris fortsætter under eget navn og med samme ledelse i de 16 butikker, og ambitionen om på sigt at bringe kæden til flere dele af landet ligger fast.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Dagrofa overtager ABC Lavpris pr. 1. december 2026.

Lavprissupermarkedet med mere end 5000 forskellige varer på hylderne lægger 16 butikker til Dagrofas samlede butiksnet, som dermed når op på 565 butikker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt Dagrofas køb af aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Med godkendelsen på plads er Dagrofas største butiksinvestering i 20 år blevet en realitet.

- Vi er utroligt tilfredse med godkendelsen. Nu glæder jeg mig meget til at komme til at lære både medarbejdere og forretningen endnu bedre at kende. ABC Lavpris har et stærkt koncept som lavprissupermarked, der virker. Det ønsker vi at styrke og udbrede. Kunderne i de 16 butikker vil også fremover møde det ABC Lavpris, de kender. Vi vil søge vækst ved at etablere nye butikker, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa, i en pressemeddelelse.

- ABC Lavpris er et lavprissupermarked med mere end 5000 varer i butikken med bl.a. spændende og billige partier af specialvarer. Med det store vareudbud adskiller konceptet sig markant fra discountbutikkerne, men henvender sig til de samme prisbevidste kunder. ABC Lavpris bliver en selvstændig kæde i Dagrofa ved siden af MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Dermed kommer Dagrofa i alt op på 565 butikker i Danmark.

Købet er en del af Dagrofas strategi Gro’27 – vækst på vores måde. Et af strategiens fire fokusområder er at vinde mere af markedet, blandt andet ved at øge markedsandele igennem flere nye butikker. Siden 2019 har Dagrofa udvidet sit butiksnet med mere end 50 butikker, og nu tilføjes ABC Lavpris.

- Vi vil gerne tilbyde de danske forbrugere flere lokale steder at handle billigt. ABC Lavpris har vist, at man kan kombinere lave priser med lokalt købmandskab, og den kombination vil vi gerne bringe ud til flere danskere, siger Tomas Pietrangeli.

- For vores kunder og medarbejdere ændrer godkendelsen ikke hverdagen. Det er de samme butikker, de samme folk og det samme løfte om at være billigt på hele indkøbet. Det nye er, at vi nu har en ejer i ryggen, som bl.a. kan hjælpe os med at åbne flere butikker, end vi kunne have gjort alene, siger Nikolaj Spicker, administrerende direktør i ABC Lavpris.

ABC Lavpris blev grundlagt i 1981 og har hovedsæde og centrallager i Tarm. Dagrofa overtager aktiemajoriteten, og familien Tobiasen er fortsat medejer.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

nyhedsbrev luft