- Kære lærer, ledelse, forældre og ikke mindst mine medstudenter.

- Nu er vi færdige efter to og tre år fyldt med arbejde, fester og sammenhold. Vi kan officielt kalde os studenter af »Vejen Gymnasium og Erhvervsskole«.

Sådan lød det fra Alex Pedersen, der holdt årets elevtale på gymnasiet ved årets dimission.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

Videre lød det:

Jeg ved ikke med jer andre, men da jeg startede her, var det ikke, hvad jeg havde forestillet mig. For det første, fordi skolen dengang hed »Vejen Gymnasium og HF«. Og for det andet, fordi der var så lang vej endnu. De fleste af os kom fra folkeskolen eller tiende klasse og anede ikke, hvad de næste to og tre ville bringe. Men fælles for os alle var, at vi trådte ind ad døren med forventninger, spænding - og måske også en smule nervøsitet.

»Vejen Gymnasium og Erhvervsskole« er en skole, der samler. Både geografisk, men også forskellige mennesker. Vi er alle vidt forskellige mennesker, som startede på den samme skole. Og næste år bliver det spænd mellem mennesker kun større. For de to afdelinger lægges sammen og et nyt kapitel for »Vejen Gymnasium og Erhvervsskole« starter. Fusionen har fyldt meget i år, ikke blot med byggeriet, men også for ledelsen, lærer og os elever.

I sommerferien sidste år skiftede skolen navn fra »Vejen Gymnasium og HF« til »Vejen Gymnasium og Erhvervsskole«, og den ændring har været spøjs. For ingen af os elever var klar over, hvad der ventede os, da vi startede. Forandringen har været spændende og udfordrende, men den har også skabt nye muligheder, nye relationer og nye oplevelser - og det har vi mærket.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde dette års elevtale, vidste jeg, at den skulle repræsentere skolen bedst muligt. Så den er selvfølgelig skrevet i går. Men når jeg tænker på denne her årgang, så tænker jeg på fællesskab. Et fællesskab på tværs af klasser og uddannelser. Da jeg startede, havde jeg aldrig turde drømme om det.

Et sted, hvor man især har kunne mærke, ikke bare denne årgangs fællesskab, men hele skolens har været ved de elevstyrede musicals. Vi har gang på gang bevist ikke mindst overfor lærer og forældre, men over for os selv, at vi er i stand til at samle skolen om et fælles projekt, hvor alting spiller. Lige fra skuespil, dans, kor og band til kostume, scenografi, teknik og PR har vi lagt et stort stykke tid og arbejde i for at få det til at fungere. Så tak til skolen for muligheden for at bevise vores samarbejdsevner, ansvarlighed og ikke mindst mod.

Jeg slog ordet uddannelse op, og definitionen lød nogenlunde således: At give undervisning, der sætter modtageren i stand til at udøve et bestemt erhverv. Men jeg ville mene, at det er meget mere end blot at modtage undervisning. I løbet af vores gymnasietid er vi blevet dannede mennesker, som har lært at tage ansvar og prøve, også selvom man ikke tror man kan. Den følelse tænker jeg, vi alle har haft og højst sandsynligvis i sammenhæng med SSO- og SRP-skrivning. En periode præget af stress, skæve døgnrytmer og lettelse, da opgaven endelig var afleveret. Men det klarede vi også, fordi vi turde give det et skud. Så hvis I tager noget med jer, fra gymnasietiden, så lad det være det. At I godt tør. I kan meget mere end I nogle gange selv tør tro på, man skal bare kaste sig ud i det.

Nu er vi alle sammen færdige, og efter en fantastisk studentertid venter hverdagen igen. Hvad vi skal derefter er forskelligt, men en ting ved vi, vi vender ikke tilbage til skolebænken her. For nogle af os er vejen måske planlagt til punkt og prikke, for andre venter inspirationen stadig. Men som Søren Kierkegaard engang sagde: »Livet er ikke et problem, der skal løses, men en realitet, der skal opleves.« Så nyd jeres næste tid, og brug den tid, det tager. Der er ikke én korrekt vej, men mange små stier, der leder i hver sin retning. Så test jeres egne og livets grænser, nyd det og udfordrer livet.

Og inden vi er helt færdige, så synes jeg, vi skylder en tak til alle jer, som sidder derude. Tak til forældrene for at lægge hus til, hver gang der var fest, og for at hente, når vi havde drukket lidt for meget. Tak til rengøring og pedellerne for at sørge for at skolen så pæn og ordentlig ud. Tak til lærerne, der i løbet af vores gymnasietid har måtte døje med os lige fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Det er nok lige så meget en undskyldning. Men tak for jeres tålmodighed og tiltro generelt. Tak til Lena for altid at være der, enten med et kram eller en kasse snotpapir. Du har altid troet på os, og man har altid kunnet gå til dig, hvis der var noget. Og tak til ledelsen, for det I nu gør.

Og tak til alle jer - mine medstudenter. Jeg ville gerne sige noget personligt til jer, men jeg bedømte, at jeg ikke kunne sige noget personligt nok til jer hver især, så derfor har jeg fået en fra jeres klasse til det.

Så til 3.A:
Tak for tre år fyldt med grin, fravær, advarsler og en masse gode minder. Vi var måske ikke ligefrem den klasse, lærerne drømte om, men vi havde det altid sjovt sammen. Held og lykke til jer alle, jeg håber, I får alt det bedste med videre.

3.B:
På trods af, at 3.B er en virkelig blandet og forskellig klasse, har vi alligevel formået at skabe de bedste minder muligt. Vi har kun kunnet skabe disse gode tider pga., at vi alle har været her. Vi er en klasse med meget åbenhed og accept for alles forskelligheder. Man kan altid føle sig tryg i 3.B.

3.C:
3.c er virkelig glade for hinanden, som i VIRKELIG glade for hinanden. Nogle ville mene lidt for glade. Det eneste, der måske trumfer er muligheden for at vinde i… det er lidt underordnet. Hvad som helst duer. Men det er også hvad der skaber sammenhold, udover gambling gæld...

3.D:
Kære 3.D. Tak for de tre år vi har delt. Der har været fyldt med både kaos og grin. Jeg ønsker jer virkelig alt det bedste- og masser af held og lykke videre frem.

3.V:
Tak for alle de gode stunder og minder vi har haft, og tak for at være de mennesker, I er. Jeg ønsker jer hver især alt det bedste på den rejse, der venter. Må I følge jeres drømme, tro på jer selv og huske, at I er i stand til mere, end I tror.

2.R:
Mange tak for to gode år. I har satme været skønne alle sammen. Kommer til at savne denne her klasse.

2.P:
Det har været en skøn gymnasietid, og den er kun blevet bedre på grund af jer alle sammen. Vi har været en klasse, hvor der har været plads til alle, og alle har haft mulighed for at være sig selv. Så tak for jer og tak for to fantastiske år. Dem vil jeg aldrig glemme.

- Så tak for jer alle. Tak for muligheden og tiltroen. Og tak for det sammenhold vi har skabt.

- Så tillykke til os, der startede som elever på »Vejen Gymnasium og HF« og afslutter som studenter på »Vejen Gymnasium og Erhvervsskole«, sluttede Alex Pedersen.

(Fotos: migogvejen©)

Alex Pedersen