Den 21-årige speedwaykører, Martin Steen Hansen, fra Holsted blev lørdag alvorligt kvæstet under træning i Grindsted.
»Martin var så uheldig at styrte ved dagens træning! Desværre kunne det være bedre«, skrev MSH Speedway på Facebook i aftes.
»Han ligger lige nu i kunstig koma, da der er et par mindre blødninger i hjernen, derudover har han fået fire brud i ryggen«, forklares det videre om skaden.
Samtidig bliver det noteret:
»Vi vil gerne takke alle jer, der kæmpede en kamp efter uheldet i dag på banen i Grindsted. Vi håber, at vi får gode nyheder i morgen.«
(Arkivfoto: LLN Press©)