Fire ud af fem børn her i kommunen er aktive i foreninger.
Det viser en ny undersøgelse lavet af »Danmark i Bevægelse« under Syddansk Universitet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I en enkelt kommune - Brøndby - er under 60 pct. af børnene aktive i en forening – i andre over 80 pct., viser Danmark i Bevægelses nye kommunerapporter.
Allerød topper med 82 procent, mens Vejen Kommune kommer ind på en delt syvendeplads med 79 procent.
De største aktiviteter rundt i landet er fodbold, gymnastik, svømning, håndbold og spejder/FDF, men der er store lokale forskelle. Fodbold er udbredt over hele landet, mens gymnastikken især har fat i de jyske børn.
Ikke mindst i Nordsjælland og i Midt- og Vestjylland er der stor sandsynlighed for, at børnene er aktive i en forening mindst en gang om måneden.
- Det er tankevækkende, at foreningsdeltagelsen varierer så meget fra kommune til kommune. Landsniveauet er 73 pct. af de 3-14-årige, men det dækker over et langt mere broget billede, siger projektleder Jens Høyer-Kruse fra befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Især mange børn på 9-11 år er aktive i foreninger mindst en gang om måneden - på landsplan godt 81 pct.
Blandt 3-14-årige børn lever 27 pct. op til sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst en time dagligt, viser Danmark i Bevægelse.
(Genrefoto: migogvejen©)
