Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: I den »lokale« serie 3 pulje havde Rødding IF som ventet ingen problemer med at hente en sejr i lørdagens hjemmekamp mod bundholdet Ravsted UI, der kun har hentet et enkelt point i efterårets første 13 kampe og er sikker på at rykke ned.

Røddings sejr kom til at lyde på 6-1, og Ravsted-scoringen faldt i kampens sidste minut.

Røddingholdet gik til pausen med en føring på 4-0 på mål af Martin Hansen, Lars Kynde, Jonas Asmussen og Rasmus Frahm Ingversen, mens Marius Conradsen scorede to gange i anden halvleg.

Med sejren holder Rødding IF ved i toppen, men det afhænger af andre kampe, om holdet kommer med i den endelige kamp om oprykning.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

* * *

 

FODBOLD: Der er lagt op til et afgørende topbrag på Vejen Stadion søndag eftermiddag, hvor oprykningen til serie 2 kan afgøres.

Vejen SF tager imod Bramming B i efterårets næstsidste kamp.

Inden kampen fører Bramming B puljen med tre points foran Vejen SF og er sikker op oprykning med blot uafgjort.

Omvendt kan Vejen med en sejr på mindst to mål spille sig op på førstepladsen og ligge side om side med Bramming.

 

* * *

 

FODBOLD: Bække SF hentede en sejr på 3-2 i eftermiddagens udekamp mod Bramming B og er dermed sikret  en sæson mere i serie 4.

Bække gik til pausen med en føring på 3-0 på to mål af Tobias Svendsen og et af Mikkel Abild.

Bramming B reducerede 10 minutter inde i anden halvleg, mens reduceringen til 2-3 faldt langt inde i overtiden.

 

 

 

nyhedsbrev luft