- Detaljer
- Leif Christensen
Med en sejr i aftenens lokalopgør kunne Vejen SF have sikret sig andenpladsen i serie 3 og været sikker på kval-kampe om oprykning til serie 2.
Gæsterne fra Føvling/Stenderup UI ville det dog anderledes og tog alle tre points med til Føvling.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I første halvleg havde Føvling bolden mest, men det var Jannick Sandor, der kort før pausen bragte Vejen SF foran med 1-0 på en omstilling.
Efter pausen gik det lidt begge veje, men målene sørgede Lucian Deac Titus og Jannick Knudsen for og sikrede alle tre points til gæsterne.
De to hold mangler nu kun en enkelt kamp, hvor Vejen med en sejr i Bramming fredag aften har sikret sig andenpladsen. Sker det ikke, er Føvlingholdet også med i kampen om andenpladsen.
(Fotos: migogvejen©)





Vejen SF jubler efter føringsmålet til 1-0, men til sidst var det gæsterne fra Føvling, der kunne juble.

Lucian Deac Titus udlignede for Føvling/Stenderup UI.
