I forbindelse med byggemodning af nyt boligområde beliggende inden for Lokalplan 192 ved Ørstedvej/Nedersøparken i Jels er der behov for to nye vejnavne til udstykningen.
Flere navne har været i spil.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Politikerne i Udvalget for Klima, Miljø og Teknik besluttede, at vejene navngives Asgårdparken og Midgårdparken.
Asgård og Midgård var indstillet med henblik på at skabe et tema inden for nordisk mytologi.
I nordisk mytologi er Asgård den verden, hvor guderne bor. Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor.
Der var indkommet følgende forslag: Lille Barsbølvej, Asgård og Midgård (to verdener), Bifrost (Regnbuebroen), Folkvang (land, hvor gudinden Freja bor), Vanaheim (hjemsted for vanernes slægt), Alfheim (lysalfernes verden).
(Genrefoto: migogvejen©)
