Følg migogvejen på Facebook  

Interessesen for den nye hærvejspavillon i Jels er stor.

Omkring 250 deltog ved lørdagens officielle åbning af pavillonen, der skal samle både lokale og turister.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Der er noget særligt ved steder, hvor mennesker mødes. Steder, hvor man slår sig ned for en pause, får en snak med en nabo eller møder nogen, man aldrig har set før. I dag indvier vi et nyt sådant sted her på Torvet i Jels, lød det fra borgmester Christian Lund ved åbningen.

- Hærvejspavillonen er en vigtig milepæl i Hærvejsprojektet i Vejen Kommune, men først og fremmest er den et nyt samlingspunkt for Jels. Et sted, der inviterer mennesker ind, vækker nysgerrighed og skaber rammerne for fællesskab.

- Pavillonen er et stykke håndværk af høj kvalitet. Den skal være til glæde for både borgere og gæster, uanset om de går eller cykler på Hærvejen eller besøger Jels af helt andre grunde. Her skal der være plads til både pauser, oplevelser og aktiviteter, noterede Christian Lund.

Der er lagt mange kræfter i at skabe en pavillon, som både er markant og passer naturligt ind i omgivelserne. Den ligger på den historiske placering ved det tidligere Jels Hotel og åbner sig mod byen fra alle fire sider, samtidig med at den afslutter Torvet og forbinder det til det grønne område. Pavillonen har ingen bagside.

Samtidig er der eller bliver der gennemført en række forbedringer på torvet, som gør området endnu mere indbydende. Der er også skabt ny formidling om Jels gennem en række videoer, hvor lokale borgere fortæller om netop de steder, historier og oplevelser, de brænder for.

- Det er noget af det, vi har lært gennem arbejdet med Hærvejen: Gæster vil gerne opleve det lokale og høre fortællingerne om stedet. Og de lokale vil gerne dele de historier, der gør dem stolte af deres by. Jels er en perle, rig på både natur, kultur og historie. Det er en by med meget at byde på, og det er netop den fortælling, videoerne er med til at bringe videre, noterede Christian Lund.

Torvet er samtidig et vigtigt knudepunkt på Hærvejen. Her ved vandrere og cyklister, at de kan finde mad, overnatning, bus samt vand og toilet – blandt andet i sognehuset finder man et toilet. Og nu også et overdækket opholdssted, hvor man kan søge ly, holde pause eller mødes med andre.

- Vi har tidligere indviet Bække og Skodborg som knudepunkter, så Jels er det tredje knudepunkt, vi indvier, noterede borgmesteren.

- Jeg håber, at I i Jels vil tage Hærvejspavillonen til jer og gøre den til jeres egen. Måske bliver den ramme om fællesspisning, torvedage og lokale arrangementer. Måske bliver den brugt til undervisning uden for klasselokalet eller som samlingssted for dagpleje- og børnehavebørn på tur. Mulighederne er mange, og det er netop meningen. Det er menneskene, der skaber livet i et sted som dette, fastslog Christian Lund.

- Jeg håber også, at I vil være med til at fortælle historien om Jels videre. Og så tænker jeg også, at I helt naturligt vil tage imod gæster i byen med et smil, så de føler sig godt taget imod. For noget af det, mange husker bedst fra deres vandring eller cykeltur på Hærvejen, er mødet med de mennesker, der bor langs ruten.

- Hærvejspavillonen er resultatet af stærkt lokalt engagement, dygtigt håndværk og et godt samarbejde mellem borgere, virksomheder, eksterne midler og kommune. Nu har Jels fået en pavillon. Nu er det jer, der skal fylde den med liv, oplevelser, fællesskab og nye historier, lød opfordringen fra Christian Lund.

Efter den officielle åbning var der vandretur rundt i byen.

(Fotos: migogvejen©)


harvejspavillonen indvielse 26 02harvejspavillonen indvielse 26 04

Mange mennesker deltog i den officielle åbning i Jels.
harvejspavillonen indvielse 26 01harvejspavillonen indvielse 26 03

Borgmester Christian Lund (V) stod for den officielle indvielse af Hærvejspavillonen.

harvejspavillonen indvielse 26 07 

Niels Bendix Rasmussen fra Jels Lokalråd og borgmester Christian Lund trak i snoren, og pavillonen var indviet.

harvejspavillonen indvielse 26 05

Den markante pavillon i Jels er nu officielt indviet.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies