På lørdag er der mulighed for at komme tæt på dem, der passer på os.
Det sker ved en beredskabsdag på Rådhuspladsen i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er Vejen Handelstandsforening i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, der inviterer til en oplevelsesrig beredskabsdag.
Her kan hele familien møde politi, brandvæsen, ambulancetjeneste, hjemmeværn og samaritter og komme helt tæt på både mandskab, køretøjer og udstyr.
Det er med et kig ind i politibilen, brandbilen eller ambulancen, hvor du denne dag får lov til at trykke på knapperne og få svar på alle de spørgsmål, du måtte have: Hvordan virker udrykningssignalerne. Hvad gemmer sig af udstyr ombord, og hvordan rykker beredskabet ud, når alarmen lyder.
Der er også mulighed for at lære førstehjælp, høre om beredskabets arbejde og se udstyr i aktion.
(Arkivfoto; migogvejen©)
