Følg migogvejen på Facebook  

Rundbuehallen på Fuglesangsalle i Vejen kan holde de næste 40 år.

Sådan lyder det i en uvildig rapport, der indgår i den kommende debat om hallens fremtid.

Det kræver dog en del, hvis hallen virkelig skal kunne holde i de 40 år.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Kommunen har fået udarbejdet en rapport af Ingeniørgruppen om restlevetider på bygningsdele og installationer omkring Vejen Hallen.

Firmaet tager forbehold for, hvad der er muligt at se, men hallen kan bruges længst, mens andet kun har meget kort holdbarhed.

Der er dog en række forudsætninger, der skal opfyldes, hvis den skal holde i 40 år.

Spørgsmålet er i sidste ende, om hallen skal jævnes med jorden eller bestå.

I materialet til politikerne er der også set på økonomien om Vejen Hallen.

Overslagspriserne ser i hovedtræk således ud:

  • Mulighed A: Alle bygninger nedrives, og området inklusive parkeringspladsen reetableres med græsplæne i terrænniveau til en samlet udgift på 2,8 mio. kr.
  • Mulighed B: Nedrivning og genopførelse af sidebygningerne 2, 3, 5, 6, 7 og 8, samt renovering af rundbuehallen og sidebygning 4 (omklædning) til en samlet udgift på 21,9 mio. kr.

Der er usikkerhed om, hvorvidt tagkonstruktionen kan bære den ekstra isolering, hvilket kræver en statisk undersøgelse, før løsningen kan endeligt bekræftes. Hvis tagkonstruktionen ikke kan bære den nødvendige ekstra isolering, vil der være behov for yderligere investeringer for at sikre, at bygningen kan leve op til direktivets energikrav.

Med afsæt i rådgivningsfirmaet beregninger og priser er der udarbejdet to alternative renoveringsmuligheder:

  • Mulighed C: Som mulighed B, men med mindre fælles lokaler til en samlet udgift på 18,6 mio. kr.
  • Mulighed D: Som mulighed C, men uden aktivitetssalen (bygning 3) til en samlet udgift på 15,8 mio. kr.

vejen hallen oversigtstegning

Om levetiden står der:

Bygning 1 – Rundbuehallen: 40 år:
- Det forudsættes, at tagpap fornyes, og evt. med en udvendig isolering.
- Det forudsættes, at gavlsøjler og gavlelementer har længere levetid end antaget, hvilket skal dokumenteres ved en nærmere undersøgelse, og der skal evt. foretages reparationer.
- Det forudsættes at undergulvet for linoleumsbelægningen har længere levetid end antaget, hvilket skal undersøges nærmere. Derudover skal undergulv og linoleumsgulvet løbende vedligeholdes og udskiftes om nødvendigt.
- Varmesystemet med luft-luft varmepumper skal løbende vedligeholdes og udskiftes efter den forventede levetid på 11 år for varmepumperne.

Bygning 2 – Den gamle indgang: 3 år:
- Det forudsættes tagkonstruktionens restlevetid på 3 år er afgørende. Det vurderes urealistisk at udskifte ydervægssøjler til fastholdelse af ydervægselementer som ikke er helt intakte. Ligeledes vurderes det, at bygningen ikke vil kunne klare en statisk gennemgang med ny tagkonstruktion. Konstruktioner med råd, og tagpap forudsættes at kunne holde 3 år uden udskiftning.

Bygning 3 – Træningslokale: 3 år:
- Det forudsættes, tagkonstruktionens restlevetid på 3 år er afgørende. Det vurderes urealistisk at udskifte ydervægssøjler til fastholdelse af ydervægselementer. Ligeledes vurderes det, at bygningen ikke vil kunne klare en statisk beregning med ny tagkonstruktion. Konstruktioner med råd og tagpap forudsættes at kunne holde 3 år uden udskiftning.

Bygning 4 – Omklædning og baderum: 30 år:
- Det forudsættes, at tagpap fornyes, og at ovenlys og taghætte udskiftes. Evt. med en ekstra isolering i tagkonstruktionen.
- Det forudsættes, at tagkonstruktionen har længere levetid end antaget, hvilket skal undersøges nærmere. Der kan være fugtskader fra tidligere utætheder, som har forårsaget rådskader. Evt. skader skal udbedres.
- Tagrender og nedløb skal udskiftes.
- Fuger omkring vinduer udskiftes, og vinduer skal udskiftes senest efter udløb af restlevetid på de vurderede ca. 20 år. Energimæssigt vil en udskiftning nu være at foretrække.
- Vand- og varmeinstallationer bør skifte inden for en kort årrække. Det kræver en nærmere undersøgelse af installationerne hvis restlevetiden skal forlænges.
- Bygningen skal løbende vedligeholdes, og mindre skader på murværk skal repareres.

Bygning 5 – Vindfang: 4 år:
- Det vurderes at tagkonstruktionens vurderede restlevetid på 4 år er grænsen, fordi bygningen ikke har større værdi, hvis bygning 3 og 6 nedbrydes/udskiftes.

Bygning 6 – Cafeteria og møderum mv.: max 3 år:
- Det forudsættes, tagkonstruktionens restlevetid kan revurderes til en forlænget restlevetid på 3 år, hvilket kræver en nærmere undersøgelse.
- Det vurderes urealistisk at udskifte tagkonstruktionen og øvrige bygningsdele, som har overskredet levetiden. Ligeledes vurderes det, at bygningen ikke vil kunne klare en statisk beregning med ny tagkonstruktion. Konstruktioner med råd, og tagpap forudsættes at kunne holde 3 år uden udskiftning.

Bygning 7 – Scene: 7 år:
- Det forudsættes, at tagpap og tagrender fornyes.
- Det forudsættes, at søjler og vægelementer har den vurderede restlevetid som forudsat, hvilket bør dokumenteres ved en nærmere undersøgelse. Især fordi der er en del skjulte bærende/afstivende bygningsdele.
- Tagkonstruktionen skal undersøges for evt. rådskader, og det forudsættes, at disse skader ikke har et omfang, som forkorter restlevetiden.
- Vinduer skal udskiftes efter udløb af forventet restlevetid på 4 år.
- Gulvbelægningen skal løbende vedligeholdes og udskiftes.

Bygning 8 – Kælder under scene: max 7 år:
- Det forudsættes, at bygning 7 – scene, renoveres og vedligeholdes som ovenfor beskrevet.
- Det forudsættes, at kælderens dybe område med den gamle gaskedel og pumpesump holdes under opsyn, og drænpumpe overvåges og vedligeholdes.
- Der forudsættes af naturgaskedlen levetidsforlænges ved renovering, eller udskiftes.
- Det forudsættes, at alle korroderede rør eftergås, og evt. udskiftes.
- Vinduer og kælderdør bør udskiftes eller undersøges nærmere for revurdering af restlevetiden.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies