Følg migogvejen på Facebook  

Butikken er den samme. Medarbejderne er de samme, men alligevel er der sket noget nyt i Glejbjerg.

Navnet på byens dagligvarebutik er nu »Brugsen« og ikke »Daglig'brugsen«, som den har heddet i en årrække.

En beslutning, der er taget af COOP, men  som den lokale brugs skal betale for - en pris på 40.000 kroner.

I området betyder det næppe alverden - folk er vant til at kalde det for brugsen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Og folk er også gode til at komme og gøre deres indkøb.

- Vi er kommet godt i gang i år og forventer at komme ud med et pænt overskud, siger uddeler Lasse Taro Pallesen til migogvejen.

I fjor var der underskud.

Navnet »Dagli'Brugsen« blev først skabt i begyndelsen af 1990'erne, da FDB valgte at inddele sine butikker efter størrelse og funktion.

De første danske brugsforeninger opstod i 1800-tallet. De var en del af den kooperative bevægelse, hvor forbrugerne gik sammen om at købe varer og drive butik.

FDB – Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – blev dannet i 1896 og fik efterhånden et omfattende netværk af lokale brugsforeninger.

I folkemunde kaldte danskerne ganske enkelt den lokale forretning for »Brugsen«. I 1947 gjorde FDB navnet officielt og tog »Brugsen« i brug som varemærke.

I løbet af 1980'erne ændrede dagligvarehandlen sig. Supermarkederne blev større, discountbutikkerne voksede frem, og FDB havde brug for at gøre forskel på de mange forskellige butikstyper.

I 1991 blev de største Brugsen-butikker samlet under navnet SuperBrugsen. Året efter kom turen til de mindre butikker. De blev samlet under det nye navn Dagli'Brugsen. De mindste butikker fik senere deres eget navn, LokalBrugsen.

- Inden årets udgang skal alle »Dagli'Brugser« have ændret navn til »Brugsen«, fortæller uddeleren.

(Foto: migogvejen©)

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

nyhedsbrev luft