- Detaljer
- Leif Christensen
Der var store smil i sportsbyhuset ved Vejen Idrætscenter i eftermiddag.
Den endelige aftale om DBUs placering af et regionalt talentcenter i Vejen blev skrevet under.
DBU investerer sammen med investorer 1,4 millarder kroner i ni talentcentre rundt i landet - det ene placeres i Vejen som et af fire i Jylland.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I eftermiddag skrev først DBU-formand Jesper Møller og derefter borgmester Christian Lund (V) under på det center, der næste år ventes at stå klart i Vejen.
Derefter var det Kenneth Reeh - direktør for »Hele Danmarks klubhus«, og kommunaldirektør Thomas Reintoft, der havde gang i kuglepennen.
Dermed ligger det fast, at Vejen bliver hjemsted for et af de ni centre og ventes at trække mange folk til stedet. Det bliver med første spadestik i september eller oktober.
Det er et DBU-fodboldcenter, der vil trække masser af fodbold til fra området, men som det lød i dag.
- Det er et center til leg, læring og trivsel, og det er ikke kun for fodboldspillere. Det kan også benyttes af andre - bl.a. skoler og fritidsordninger.
Borgmester Christian Lund bød velkommen til dagens arrangement og indledte talerækken:
- Det er en stor dag for Vejen Kommune, Vejen Idrætscenter og for hele vores område. Derfor víl jeg også gerne begynde med at sige tak til DBU for den tillid, I viser os ved at pege på Vejen som hjemsted for det regionale fodboldcenter i Sydjylland. Det er vi både stolte af og ydmyge over.
- Vi har nogle stærke forudsætninger med et velfungerende idrætsliv og ikke mindst Vejen Idrætscenter, som gennem mange år har markeret sig som et af landets førende idrætscentre. Centret er kendt langt ud over kommunegrænsen for blandt andet sine faciliteter, store arrangementer og stærke samarbejder.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Når omkring en million mennesker hvert år besøger Vejen Idrætscenter, viser det også, hvilken betydning stedet allerede har som regionalt samlingspunkt. Derfor ser vi et stærkt og oplagt match mellem idrætscentret og ambitionerne for det kommende regionale fodboldcenter. Men det, der gør projektet særligt interessant, er den værdi, det kan skabe for mennesker, lød det bl.a. fra Christian Lund.
- Det regionale fodboldcenter handler om meget mere end baner og bygninger. Det handler om fællesskaber. Om at skabe et sted, hvor børn og unge får lyst til at bevæge sig, lære og udvikle sig gennem fodbolden. Et sted, hvor frivillige ledere og trænere kan hente inspiration, viden og nye kompetencer. Og et sted, hvor klubber kan mødes på tværs og udvikle fodbolden sammen. Og det gælder ikke kun i foreningslivet.
- Vi ser også store muligheder for vores dagtilbud og skoler. Centret skal være et sted, hvor leg, læring og bevægelse går hånd i hånd, og hvor endnu flere børn får positive oplevelser med idræt og fællesskab. Samtidig bliver centret et regionalt mødeplads - et samlingspunkt for oplevelser, inspiration, uddannelse og videndeling. Et sted, som mennesker fra hele regionen får lyst til at besøge, og som vil være med til at styrke både Vejen Kommune, Vejen Idrætscenter og det sydjyske idrætsliv, fastslog Christian Lund og konstaterede:
- Idag skriver vi under på rammeaftalen. Det er ikke målstregen - det er startfløjtet. Nu begynder det spændende arbejde med at omsætte visionerne til vírkelighed.
(Fotos: migogvejen©)

Ole Ladefoged og Jesper Møller, formand for henholdsvis DBU Jylland og DBU, lytter til Christian Lund.

DBU-formand Jesper Møller glæder sig over det store projekt »Hele Danmarks klubhus«

Jesper Møller skriver under nøje overvåget af Christian Lund.

Kenneth Reeh ser på, mens kommunaldirektør Thomas Reintoft sætter sin underskrift aftalen.

Formanden for DBU Jylland Region 4, Jens Christian Hansen, og leder af regionens kontor i Vejen, Martin Clausen.

Martin Clausen, Jens Christian Hansen, viceborgmester Jørgen Thøgersen (A), Jesper Møller, Ole Ladefoged, Christian Lund, Thomas Reintoft, DBU-direktør Morten Randløv, Kenneth Reeh og direktør i Vejen Idrætscenter, Jakob Sander vedbane syv, der kommer til at danne rammen om centret.
(tryk på annoncen og se mere)


