Der var fem børn i bilen, der i eftermiddag var involveret i uheldet i Kragelundkrydset nord for Bække.
Yderligere var der voksne, så der blev rekvireret syv ambulancer.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Der var melding om et alvorligt færdselsuheld, men umiddelbart lyder det, at der ikke er sket alvorlige skader, fortæller politiets vagtchef i aften til migogvejen.
Det var en større personbil, der kørte ud foran en lastbil, der ikke kunne undgå en påkørsel.
- Personerne i bilen var nok ret heldige, at det netop var en stor og solid bil, lyder det videre.
Uheldsbilen kørte mod syd ned mod Kragelund og overholdt ikke sin vigepligt.
Det andet uheld i krydset på blot fem dage.
Mange udrkningskøretøjer kørte til krydset. Det var ambulancer, akutbilen, lægebilen, brandbiler fra Egtved og Vejen, patruljevogne, biler til afspærring foruden en lægehelikopter, der fløj til stedet uden dog at komme i brug.
(Fotos: migogvejen©)
Omtale af uheldet i sidste uge og en tidligere omtale af dagens uheld:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11816-endnu-et-uheld-3
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11801-helikopter-til-uheld-2





